Lavt stofskifte

Er du en læge, som ønsker at støtte din patient i behandling med Thyroid, så tryk her.

En del patienter med lavt stofskifte, har normale blodprøver ifølge deres egen læge. Det er vores erfaring, at den gængse stofskifteprøve, TSH, ikke altid er tilstrækkelig. Derfor vurderer vi også stofskiftet udfra bla. frit T3, som kan være en vigtig markør for et optimalt reguleret stofskifte.

Typiske symptomer på lavt stofskifte: Træthed, manglende energi/overskud, øget søvnbehov og -problemer, lav kapacitet, lang restitutionsperiode, problemer med hukommelse/koncentration, nedsatte kognitive egenskaber, vægtproblemer, tør hud, skøre negle, hårtab, smerter i muskler/led osv.. Nogle melder også om ordfindingsbesvær, tågehjerne, osteklokkefornemmelse, grådlabilitet og en følelse af en klump i halsen, samt en følelse af at gå på vat. Vi ser ofte debut af lavt stofskifte efter graviditet eller pres i livet, stress.

De fleste patienter med hypothyreose/lavt stofskifte bliver opdaget ved forhøjet TSH, men ikke alle. De fleste patienter har gavn af traditionél behandling med syntetisk T4 medicin (Eltroxin/Euthyrox), men ikke alle. Nogle har gavn af at supplere med syntetisk T3 medicin (Liothyronin), men ikke alle. Nogle har gavn af naturligt stofskiftemedicin, men ikke alle. Lægerne i Læge Flytlies Privatklinik har god erfaring med behandling af lavt stofskifte med Thyroid, som er naturligt stofskiftemedicin fremstillet af griseskjoldbruskkirtel.

Skærmbillede 2017-09-24 kl. 18.04.32

Frit T3 er det tætteste vi kan komme på status på stofskiftet, da det er den mængde af det aktive stofskiftehormon T3, som cellerne har adgang til.

I hjernen produceres et hormon som hedder TSH (Thyroidea Stimulerende Hormon). TSH stimulerer skjoldbruskkirtlen på halsen til at producere et stofskiftehormon, som hedder T4, se figur →.

T4 er ikke aktivt – det er først når, specielt leveren, konverterer det til T3, at det bliver aktiveret. Den del af T3, som hedder frit T3, er den del af det aktive stofskiftehormon, som cellerne har adgang til. Dvs. at vi kan ikke komme tættere på status på stofskiftet, end ved at måle frit T3.

Når man bliver behandlet konventionelt, så får man syntetisk T4 medicin (Eltroxin/Euthyrox). Desværre kan nogle patienter ikke konvertere syntetisk T4 til aktivt T3, hvorfor de stadig har symptomer på lavt stofskifte (lavt frit T3) på trods af behandling. Derfor bruger vi i disse tilfælde Thyroid.

Patentlovgivningen besværliggør udbredelsen af denne behandling. Det er nemlig ikke muligt, at patentere ”natur”. Lægemiddelstyrelsen kan kun godkende medicin, som er dokumenteret. Naturmedicin bliver sjældent dokumenteret pga. at udgifterne hertil ikke kan genvindes via pantenter, da naturen har “patent” på naturen.

Til vurdering af stofskiftet anvendes følgende blodprøver: Frit T3, frit T4, anti-TPO og TSH. TSH bliver almindeligvis supprimeret/umålelig når man er i behandling med Thyroid. Hvis TSH derimod supprimeres ved behandling med syntetisk T4 medicin (Eltroxin/Euthyrox), kan dette være tegn på medicinforgiftning og være forbundet med øget risiko for eksempelvis knogleskørhed og hjerteproblemer.

Se vores vejledning til patienter på Thyroid her.

Det er muligt for alle læger at rekvirere blodprøven (frit T3, frit T4 og TSH). Det er også muligt for alle læger at udskrive Thyroid – se her hvordan. Mange læger gør dette og følger behandlingsvejedningen fra vores hjemmeside.

Læge Flytlies Privatklinik har af Styrelsen for Patientsikkerhed fået midlertidigt forbud mod at behandle patienter med stofskiftehormon. Dette skyldes at klinikken har sat patienter i behandling med naturligt stofskiftehormon uden på hinanden to følgende forhøjede TSH-værdier.