Vejledning til læger

Thyroid er et gammelt kendt præparat, der har været brugt til behandling af lavt stofskifte i Danmark i mere end 100 år. I datidens farmakologibøger blev Thyroid beskrevet som et ”velfungerende præparat med meget få bivirkninger”. Da Eltroxin blev opfundet blev det den primære behandling, idet man mener at man nemmere kan styre doseringen af Eltroxin.

Det er udfra denne viden fra fysiologien samt fra kolleger i ind- og udland, at vi har brugt behandlingen. Vi plejer at forsøge med behandlingen i 3 måneder idet vores erfaring er at man typisk vil have oplevet effekt indenfor dette tidsrum. Har patienten ikke effekt vil vi anbefale seponering af behandlingen. Ved vurdering af behandlingens effekt, mener vi at det er vigtigt at kigge på både symptomer og paraklinik. Vi er opmærksomme på at symptomer på lavt stofskifte er almene symptomer, som også kan skyldes anden sygdom, så det er vigtigt, især ved manglende effekt, at overveje om anden udredning er relevant.

Når frit T3 vurderes er det vigtigt at det sammenholdes med patientens symptomer. Normalværdien går oftest fra 3.9-6.8, men som med alle andre prøver er normalværdierne baseret på målinger hos raske, og kan derfor ikke tages som en endegyldig facitliste for om patienten er syg eller rask. Hos en patient med udtalte symptomer og et frit T3 på fx. 4.2 har vi ofte valgt at behandle og har oftest med god effekt. Måler man derimod et frit T3 på 4.2 hos en patient der er symptomfri, vil vi selvfølgelig ikke mene at behandling er relevant. De fleste føler sig velbehandlet, når frit T3 ligger i øverste trediedel af normalområdet, altså 5.8-6.8.

Thyroid kan enten udskrives fra Tyskland, eller fra Glostrup apotek. Vi har valgt at udskrive fra Tyskland, da administrations-vejen er noget nemmere. Det er helt lovligt at udskrive fra Tyskland. Vi har lavet recepten i FMK, udskrevet den og skrevet under i hånden. Recepten kan herefter sendes pr. fax eller post. Vi har haft en aftale om at vi kunne sende en skannet version og så eftersende recepten pr. post. Søges der fra Glostrup skal der ansøges om udleveringstilladelse som ved alt andet magistralt fremstillet medicin. Nogen mener at Thyroid Erfa fra Tyskland (fremstillet i Canada) er bedre, men det er nok en smagssag, og er sikkert også individuelt.

Vores vejledning i behandling, hvor opfølgningsprogrammet er beskrevet kan findes her.

Adresse og kontaktoplysninger til apoteket i Hamborg:
Apotheke am Hauptbahnhof
Pharmacy International
Steindamm 2
20099 Hamburg

Telefon: 0049 – 40241243
Fax: 0049 – 402802518
Hjemmeside: www.apothekeamhauptbahnhof.de
Email: daniela.dunkel@pharmacy-international.de

Når vi bestiller Thyroid Erfa fra apoteket i Hamborg, ser recepten nogenlunden således ud (husk at ajourføre FMK):

Patientens navn
Adresse
CPR.
E-mail: De vil have betaling før afsendelse
#
rp. 5 x Thyroid 30 (eller 60 eller 125) mg 100 stk.
*
*
*
*
*
Dato
Aut. ID ________________________________________
Dit navn, læge