Højdosis C-vitamin – kræft

Klinikken tilbyder behandling med højdosis C-vitamin til patienter med kræft, immunsvækkelse eller forgiftninger. Højdosis C-vitamin er en skånsom behandling for at bremse bla. kræftsygdomme. Princippet i behandlingen er, at stimulere den normale aktivitet i kroppens sunde celler og at svække kræftcellerne. Man skaber herved en mild kemoterapi uden negative bivirkninger. Dette gøres ved en kombination af intravenøs behandling, kostjustering og indtagelse af en række tilskud. Herved skabes en biokemisk, såkaldt reduktion (elektron/energi-tilførsel) i kroppens normale celler, samtidigt med en oxidation (skadelig forharskning) i kræftcellerne. Denne behandling har været anvendt på flere klinikker i Danmark de sidste 15 år. Den bremser kræftvæksten og øger i betydelig grad livskvaliteten.

Læs dette åbne brev, fra vores kollegaer i Lyngby om fordelene ved højdosis intravenøs C-vitamin. https://iom.dk/aabent-brev/

Tilskud fra: Den offentlige sygesikring
Som medlem af gruppe 2, (læs mere:) gruppe 2 i den offentlig sygesikring, kan du få refunderet omkring kr. 200 pr. behandlingsfaktura (0101 konsultation). Du skal dog selv indsende den kvitterede faktura til din regions regningskontor.

Tilskud fra: Sygekassen Danmark
Som medlem af gruppe 2 i Sygekassen Danmark, kan du få refunderet omkring 80 kr. pr. behandlingsfaktura (0101 konsultation).
Du skal dog selv indsende den kvitterede faktura til Sygekassen Danmark.

Før behandlingen
Efter den indledende konsultation, hvor vi har gennemgået kost, livsstil og forskellige andre behandlingsmuligheder, kan du bestille tid til de intravenøse behandlinger. Der er tale om en behandling, der udelukkende skader cancerceller, og samtidigt gavner kroppens normale celler og immunforsvar. Dette paradoks kan lade sig gøre, fordi vi med denne behandlings sammensætning udnytter de biologiske forskelle, der er på cancerceller og normale celler.
Behandlingen
Behandlingen indeholder blandt andet vitamin-C i høj dosis, og gives som et drop. Det vil sige, at du får lagt en lille nål i armen, og herigennem løber medicinen direkte ind i blodbanen og gør sin virkning.Hver behandling tager 1-2 timer, hvor du sidder i klinikken under opsyn. Bortset fra det indledende lille stik, er der ingen gener under behandlingen. Du sidder i en behagelig lænestol, hvor du kan lægge benene op og få tid til at læse en god bog.Der gives i starten 1-3 behandlinger om ugen. Dette kan justeres alt efter udviklingen i sygdommen. Hver behandling koster 1200 kroner. Hverken Den Offentlige Sygesikring eller Sygeforsikringen Danmark yder tilskud til behandlingen medmindre man er terminalerklæret (besparelse på kr. 300 pr. behandling). Antal behandlinger varierer efter hvor hårdt man er angrebet, men 20-30 behandlinger er mest almindelig. Efterbehandlingen planlægges individuelt efter sygdommens sværhedsgrad, egen modstandskraft og forløbet. Det mest almindelige er 1-2 behandlinger pr. måned det første halve år.
Efter behandlingen
Efter hver behandling vil du kunne fortsætte dine daglige gøremål helt uden hensyntagen til, at du er i intensiv behandling.